Hvorfor synes du, at kødbranchen er en spændende branche?
For mig er en virksomhed som Danish Crown enormt spændende. Jeg får lov at bruge en meget stor andel af de kompetencer jeg har tilegnet mig undervejs i mit uddannelsesforløb og dygtiggøre mig inden for disse.
Jeg synes, det er enormt spændende, at der er sammenspil mellem økonomi og teknik, og at skulle kunne argumenter for, hvorfor det er relevant at investere i nye tekniske løsninger. Det tiltaler mig meget, at der i mit job er en stor del af selvstændighed, og at jeg langt hen ad vejen kan få lov at tilrettelægge min arbejdsdag, som jeg selv ønsker. Ydermere synes jeg, det er spændende, da jeg kan få lov at komme ud og rejse med mit job, og besøge vores fabrikker uden for landets grænser.